Spindemide eller toplettet mide finder vi mest i drivhuset, vindueskarmen eller havestuen. Miden kommer enten fra hunner der vågner fra dvale, fra ting og planter der købes/flyttes til eller evt. har man selv haft en med på tøjet.
Genkend/opdag problemet så hurtigt som muligt. De billeder man ser på nettet af planter der er angrebet af spindemider, hvor spindet går fra blad til blad, er taget når angrebet er meget fremskredet. Man bør gøre en lille indsats og opdage angrebet tidligt(i tide). Hver gang man vander, vender man et par blade og kigger bag på dem, er der et blad der skiller sig ud ved en lille misfarvning en krumning eller lignende, er det det blad man kontrollerer. Det man ser efter er lidt hvidt ”krymmel”(mide ekskrementer) og selve miden evt. siddende i et lille spin inde ved bladribberne, husk begge dele en mindre end et halvt knappenåls hoved.
Når man har lokaliseret miden skubber man forsigtigt til den med en negl,hvis miden bevæger sig har man konstateret et angreb, (hvis den ikke bevæger sig er det et støvkorn)
Det største problem med spindemider er deres evne til at lave `rødehunner`. Rødehunner er forprogrammerede til at lade sig befrugte og derefter at begive sig ud i verden og lægge sig i dvale, og så komme frem på et senere tidspunkt og starte et nyt angreb.
Den bedste løsning på problemet er udsætning af Spindemiderovmider. Hvis bekæmpelsen forløber optimalt kan problemet måske helt fjernes. Hvis angrebet opdages sent, så der er rigtigt mange mider, er det en god ide at sprøjte med insektsæbe inden udsætningen (insektsæben bør være tørret ind inden udsætningen), sprøjtningen reducerer antallet af mider kraftigt og så tager rovmiderne sig af resten.
I drivhuset er det oftest agurk der bliver angrebet. Hvis man opdager angrebet sidst i juli eller senere kan man ikke forvente at rovmiderne kan rydde helt op i angrebet før sæsonen er færdig, så kan det betale sig at sprøjte et par gange med insektsæbe dvs. reducere antallet af spindemider og lade planterne give de sidste frugter. Så skal man næste år være på vagt tidligere, udsætte rovmider og forhåbentligt få helt bugt med problemet.
Efter sæsonen vaskes drivhuset og inventar(specielt hvis man har haft spindemider) evt. højtryksrenser, evt. drivhusvask eller måske brunsæbe. Er man heldig får man ram på stammoderen til næste års angreb.
I vindueskarmen og havestuen er det efeu, stuebirk, kroton m.m. man ser angreb på. Hvis det er en enkelt plante der bliver angrebet er udsmidning som regel den bedste løsning, efterfulgt af grundig rengøring, og så skal man overveje om det er en god ide at sætte en ”egefeu” på samme sted lige med det samme. Har man mange planter er udsætning af rovmider løsningen.
Insektsæbe er effektivt over for spindemider(normalt bedre end de fleste gifte miderne kan være resistente over for) Men insektsæben virker kun lige ved sprøjtningen og derfor ikke på hunnerne der ligger i dvale og derfor er det nærmest umuligt at fjerne et angreb helt kun med insektsæbe.
Citrus mider
Rovmider.dk
V/Blomstercentret
Herningvej 10
4800 Nykøbing F.
54 86 00 17
SE 15934190