Symptomer
Undersøg topskud og blade for bladlus eller hvide huder af døde bladlus. Ofte udskiller bladlus affaldsproduktet "honningdug", der danner en klistret belægning på bladene. Blade og topskud kan blive deforme som følge af bladlusenes sugen.
Galmyg(ca.200 stk.)Snyltehveps(ca.50 stk.)
Bladlusgalmyggen (Aphidoletes aphidimyza)
I produktet findes der pupper af galmyg. Af pupperne klækker voksne galmyg, der flyver ud og finder kolonierne med bladlus. Hér lægger de små røde æg. Larven der klækker af ægget, er også rødlig og op til 6 mm lang, Den er et rovdyr, der dræber og udsuger mange bladlus. Efter ca. en uge som larve forpupper den sig i jorden, hvor den ligger i ca. 14. dage før en ny cyklus begynder.
Bladlussnyltehvepsen
(Aphidius colemani)
Snyltehvepsen leveres som en blanding af kokoner og voksne snyltehveps. Snyltehvepsen leder efter bladlus og lægger æg i dem. Efter nogle dage dør bladlusen og efter ca. 10 dage svulmer den op og bliver til en gråbrun kokon, der bliver siddende på planten. Efter ca. 2 uger gnaver en ny snyltehveps sig ud af kokonen og er klar til at finde nye bladlus.
Rovmider.dk
V/Blomstercentret
Herningvej 10
4800 Nykøbing F.
54 86 00 17
SE 15934190